Norges kong Harald V, Europas ældste monark, er død
Norges kong Harald V, Europas ældste monark, er død i en alder af 89 år efter 35 år på tronen.
Han døde fredag kort efter klokken 6.35, oplyste det norske kongehus på sin hjemmeside. Harald efterfølges som monark af sin søn, kong Haakon VIII.
Han efterlader sig sin hustru gennem 57 år, dronning Sonja, to børn og fem børnebørn. Hans barnebarn Ingrid Alexandra bliver nu arving til den norske trone.
Haralds død kommer på et udfordrende tidspunkt for den norske kongefamilie. Haakons hustru, nu dronninggemalinde Mette-Marit, har haft helbredsproblemer i de senere år og blev i år kastet ud i et globalt søgelys, da hendes tidligere kontakt med den afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein kom frem. Kort efter blev hendes søn fra et tidligere forhold dømt for voldtægt og vold i hjemmet og idømt fire års fængsel.
Norges statsminister Jonas Gahr Støre sagde, at »en hel nation er i sorg« efter Haralds død, og at det norske folk står tilbage med »en dyb følelse af taknemmelighed for et langt liv i Norges tjeneste«. Regeringen erklærede en national sørgeperiode, mens folkemængder samledes uden for det kongelige palads i Oslo for at vise deres respekt.
Hyldester strømmede ind fra hele Europa efter meddelelsen – fra andre kongehuse i Sverige, Danmark og Storbritannien til politiske ledere fra forskellige lande.
Storbritanniens kong Charles sagde, at hans familie sørgede over en »ven, hvis venlighed, medfølelse og dybe pligtfølelse gav genlyd på tværs af havet og gennem årtierne«, mens Danmarks kong Frederik og dronning Mary mindedes Harald som »et fint menneske med et glimt i øjet og et stort hjerte«.
Haralds helbred var blevet betydeligt forværret i de seneste dage, efter at han blev indlagt på hospitalet med »væskeophobning i kroppen« som følge af en blodsygdom. Senere udviklede han en infektion.
Harald var 53 år, da han besteg tronen i 1991.
I overensstemmelse med deres egne ønsker gennemførte Harald og Sonja en salvingsceremoni, som omfattede traditioner, der går tilbage til middelalderen, i Nidarosdomen i Trondheim i det centrale Norge den 23. juni 1991. Efter
ceremonien foretog de en 10 dage lang rundrejse i det sydlige Norge og senere en 22 dage lang rundrejse i Norges fire nordligste amter i 1992.
En opvækst i eksil
Harald blev født den 21. februar 1937 og var den yngste af tre børn, men den eneste dreng. På det tidspunkt fastslog den norske forfatning, at kun mandlige arvinger kunne arve titlen.
Harald var blot tre år gammel, da tyske tropper invaderede Norge og tvang hans familie samt medlemmer af den norske regering til at flygte til nabolandet Sverige.
Efter nogle måneder forlod familien deres skandinaviske tilflugtssted, og Harald blev sendt til Washington D.C. sammen med sin mor og sine to storesøstre. Imens flyttede hans bedstefar, kong Haakon VII, og hans far, Olav, til London, hvor de opholdt sig indtil den tyske besættelse sluttede.
Den 7. juni 1945, efter Tysklands kapitulation til de allierede under Anden Verdenskrig, vendte den otteårige Harald tilbage til Norge sammen med resten af kongefamilien. Tusindvis af mennesker stod på gaderne i hovedstaden Oslo for at byde dem velkommen.
For at understrege kongefamiliens forbindelse til det norske folk og som led i bestræbelserne på at modernisere monarkiet gik Harald i en almindelig statsskole i sine første skoleår. Bortset fra vagterne, der stod udenfor, adskilte hans oplevelse sig ikke væsentligt fra andre børns.
Han afsluttede sin gymnasieuddannelse på Oslo Katedralskole, før han gennemførte sin etårige obligatoriske militærtjeneste på den norske kavaleriofficersskole. Derefter studerede han samfundsvidenskab, historie og økonomi ved University of Oxford i Storbritannien.
Sejlerkongen
Harald voksede op på den kongelige ejendom Skaugum ved den indre del af Oslofjorden uden for hovedstaden og havde fra en tidlig alder en forkærlighed for friluftsliv.
Han var en passioneret sejler og arvede sin kærlighed til vandet fra sin far, kong Olav V.
Det norske kongehus anslår, at han gennem sit liv deltog i mere end 1.000 kapsejladser og sejlsportsbegivenheder og oplyser, at »prins Harald var 10 år gammel, da han i 1946 for første gang deltog som besætningsmedlem«.
Som kronprins repræsenterede Harald Norge i sejlsport ved sommer-OL i Tokyo i 1964, hvor han var landets flagbærer under åbningsceremonien. Han deltog også ved legene i Mexico City i 1968 og München i 1972.
Familieliv
Harald var kæreste med Sonja Haraldsen i ni år, før kong Olav V efter konsultation med det norske parlament gav tilladelse til, at parret kunne gifte sig.
Kong Olav skulle angiveligt have været tilbageholdende med at godkende ægteskabet, fordi den kommende brud var »borgerlig«, og han menes først at have givet efter, da hans søn truede med at give afkald på tronen.
Parret giftede sig foran 800 gæster ved en storslået ceremoni i Oslo Domkirke den 29. august 1968. Festlighederne omkring brylluppet varede tre dage, mens der blev fejret over hele landet.
De fik to børn: en datter, prinsesse Märtha Louise, i 1971 og en søn – den nuværende kong Haakon – to år senere. Efterfølgende forfatningsændringer i 1990 ændrede tronfølgelovene, så det ældste barn, uanset køn, kunne arve tronen.
I 2022 trak hans datter, prinsesse Märtha Louise, sig fra sine kongelige pligter. Harald takkede prinsessen »for den vigtige indsats«, hun havde ydet gennem sine årtier med officielle opgaver. »Hun har udført sit arbejde med omhu, varme og stort engagement,« sagde han og besluttede, at hun trods sin tilbagetræden skulle beholde sin titel som prinsesse.
»Alt for Norge«
Harald V var den første norskfødte prins i 567 år.
Norge havde på forskellige tidspunkter været regeret af Danmark og Sverige, indtil landet blev selvstændigt i 1905. Ved en folkeafstemning besluttede vælgerne, at landet skulle forblive et monarki, og Haralds danskfødte bedstefar, Haakon VII, blev konge.
Da Harald besteg tronen, overtog han – ligesom sin far og bedstefar før ham – mottoet: »Vi giver alt for Norge.«
Kongen og dronningen rejste omfattende rundt i landet og menes at have besøgt næsten alle Norges amter og kommuner, ifølge den statslige tv-station NRK.
I Norge er monarkens officielle opgaver primært ceremonielle, men kongen leder statsrådsmøderne om fredagen og åbner hvert år formelt en ny samling i det norske parlament.
Monarken skal også formelt godkende alle lovgivningsmæssige beslutninger og andre afgørelser, der er vedtaget af Statsrådet, før de kan kontrasigneres af statsministeren og træde i kraft.
Svigtende helbred
I de senere år var Haralds helbred blevet dårligere. Han havde gennemgået hjerteoperationer to gange, senest i 2020, hvor en implanteret hjerteklap, som første gang var blevet indsat i 2005, blev udskiftet. Under begge perioder fungerede hans søn Haakon som regent og varetog de officielle statslige opgaver.
I september 2021 gennemgik han en operation for at reparere en beskadiget sene over sit højre knæ, og efter operationen blev han ofte set bruge krykker.
Selv efter at kongen blev indlagt på hospitalet i maj 2023 med en luftvejsinfektion og havde behov for hvile efter udskrivelsen, opretholdt han et travlt program det år og gennemførte 275 officielle engagementer.
Harald blev indlagt på hospitalet under en privat ferie på den malaysiske ø Langkawi året efter. Han blev behandlet for en infektion og lav puls, hvilket ifølge det norske kongehus gjorde det nødvendigt at indsætte en pacemaker.
Trods sit svigtende helbred fortsatte Harald med at udføre sine kongelige pligter, indtil han ikke længere var i stand til det.
